Tæge – alt om tæger og tægebid

Her finder du alle relevante informationer om tæger, samt lidt om forskellene på flåter og tæger. Det er nemlig flåtbid og ikke tægebid, som du skal være bange for. Læs evt. mere på flåt.dk

Hvis du vil vide hvordan du fjerner tæger fra dyr, som hund og kat, så skal du læse denne underside.

Hvis du vil vide hvordan du fjerner tæger fra mennesker, så skal du læse denne underside.

Køb produkter mod tæger på mennesker

Tægetang

Tægetang til at fjerne flåter og tæger

Spray

Spray mod flåt og tæger

Tæge og flåtfjerner

Kort til at fjerne tæger og flåter

Brækjern

Brækjern til at fjerne tæger og flåter

I Danmark taler man tit om tæger og skovflåter, som om at det er ét og samme irriterende dyr. Det er dog slet ikke tilfældet, og tægen adskiller sig på mange måder fra den blodsugende skovflåt. Tægen er i mange år blevet beskyldt for at have samme adfærd som flåten, selvom de hverken suger blod eller bærer sygdomme. I Danmark er tægen faktisk et helt harmløst dyr, og et tægebid er ganske ufarligt. I vores artikel kan du læse om tæger, og lære hvordan tægen adskiller sig fra skovflåten.

Hvordan ser en tæge ud?

En tæge er et lille insekt. Det er næbmundet, har seks ben og ligner en lille bille. De bliver typisk imellem 10 – 16 mm lange, og tilhører gruppen Heteroptera. Tægen har et sæt todelte vinger, men de flyver sjældent. Vingerne har en blød og hård del. Den hårde del er foldet henover den bløde del, som et beskyttende lag. Vingerne danner derfor et karakteristisk kryds på ryggen, som man kan genkende tægen på. Tæger kan have både brunlige eller grønlige nuancer, og har ofte striber på bagkroppen.

Hvilke tægearter findes i Danmark?

I Danmark findes mere end 500 arter af tæger. På verdensplan er der over 40.000 arter. Der er meget variation i udseende, størrelse og adfærd blandt de mange tægearter. Enkelte tægearter lever af at spise andre insekter, mens langt de fleste suger plantesaft. Du vil ofte find tæger i områder med meget vand. En kendt vandtægeart er skøjteløberen, der lever i vandoverfladen af søer og damme. Skøjteløberen lever af at jage andre småinsekter. Rygsvømmere og bugsvømmere er andre kendte tægearter, som lever i vandet. De er typisk kendetegnet ved at have korte følehorn og en bådformet krop. De er alle ufarlige overfor mennesker. Det kan dog finde på at stikke os, hvis de føler sig truede, og det kan gøre lidt ondt.

En del tæger lever på blade i træer, buske og urter. Der findes også tæger som lever under træernes bark. Egetræer er et af de mest populære levesteder for denne type tæger. De har flade kroppe, fordi de er helt tilpasset livet under barken. Nogle tægearter er mere kræsne og lever kun omkring én specifik planteart f. eks brændenælder. En anden type tæge er bredtægerne. De går også under navnet stinktæger, fordi de udskiller et ildelugtende sekret, hvis de føler sig truede. I Danmark er mest forekommende tægearter: vandtæger, blomstertæger, bredtæger og frøtæger.

Er tæger skadedyr?

I Danmark er tægerne, som allerede nævnt, ganske ufarlige, da de ikke bærer på smitsomme sygdomme. De gør hverken alvorlig skade på dyr eller mennesker. Der findes kun én type blodsugende tæge i Danmark, og det er væggelusen. Den lille væggelus er kun 4-5 mm lang og holder til i vores boliger. De er typisk omkring sengen, og har af samme årsag fået kælenavnet “bed bugs”. Væggelus kravler ud om natten for at stjæle blod, og har brug for at have deres ofre i nærheden. Selvom de er meget irriterende og svære at slippe af med, så er de heldigvis ganske ufarlige. Man kan dog være uheldig at være overfølsom overfor væggelus, og få en lille reaktion omkring biddet. Huden vil blive rødlig og svulme op.

I Sydamerika kan du til gengæld finde en blodsugende tægeart, som kan overføre den farlige Chagas syge til mennesker. Man kalder også denne tægeart for “the kissing bug”, fordi den sætter sig på læberne af sine ofre. Her er huden tynd, og det er lettere få tægen at suge blod. I andre lande med varmere klima findes også tægearter, som lever i afgrøder som kakao og bomuld. Af samme årsag ofte bliver tæger tit betegnet som et skadedyr i disse regioner. I Danmark kan tæger også leve i afgrøder, som f. eks kartofler og rodfrugter, hvor de kan gøre skade på planterne, når de suger saft. I den forbindelse bliver de også anset som et skadedyr.

Hvad er forskellen på en tæge og en flåt?

Der er mange forskelle på flåter og tæger. Først og fremmest er flåten en mide, og derfor slet ikke beslægtet med tægen, som er et insekt. Flåten er en del af spindlerfamilien, og er derfor tættere på at være i familie med edderkoppen end tægen. Hvis du gerne vil lære at kende forskel på flåter og tæger, så er den nemmeste måde at tælle deres ben. Flåten har otte ben, hvorimod tægen kun har seks.

Flåten og tægen adskiller sig også fra hinanden, fordi flåten suger blod. Den kan med sine bid overføre smitsomme sygdomme såsom Borrelia. Ligesom ved tægen, findes der mange arter af flåter. Det er dog kun skovflåten, som er farlig for mennesket. Hvis du gerne vil vide mere om flåter, kan du læse mere på flåt.dk.

Hvorfor forveksler man tægen og flåten?

Der kan være flere årsager til, at der er opstået misforståelser omkring de to dyr. Forvirringen kan blandt andet være opstået af sproglige årsager, fordi en flåt hedder ‘tick’ på engelsk, hvilket lyder mere som tæge. En tæge hedder til gengæld ‘bug’ på engelsk. I Danmark kalder mange forhandlere den pincet, som bruges til at fjerne skovflåter, for en tægetang, selvom man ikke bruger den til tæger. Den misforståelse bidrager nok også til den generelle forvirring.

Hvad gør jeg, hvis jeg er i tvivl, om det er en tæge eller flåt?

Der er ikke nogen grund til at frygte den danske tæge, hvis du ser den vandre henover din hund eller kat. Hvis du alligevel er i tvivl, hvis du ser et lille dyr kravle op af benet, kan du altid fjerne det. Det er altid en god idé at være på den sikre side. Hvis du er mere nysgerrig, er der masser af grupper på Facebook, hvor du kan lave et opslag med et billede af dyret. Hvis du beskriver dyrets størrelser og findested, er der sikkert nogle medlemmer med solid baggrundsviden, som kan hjælpe dig med at identificere dyrets art.

Sygdom i forbindelse med tæger

En almindelig tæge burde ikke bære sygdom, men der er altid risiko for, at den før har siddet på en hjort eller et andet dyr, og bærer noget ubehageligt med sig. Fjern tæge, så snart du opdager den.

Søg altid læge, hvis du oplever sygdom pludseligt efter insektbid, uanset hvad. Selv myg kan nogle mennesker være allergiske overfor, så oplever du noget usædvanligt, skal du ikke tøve med at ringe efter hjælp.

Hvis du oplever symptomer på borreliose eller neuroborreliose, skal du til lægen med det samme. Symptomer på borreliose er:

  • Feber
  • Mærkbar og uprovokeret træthed
  • Hovedpine
  • Muskel- og ledsmerter
  • Hævede lymfeknuder
  • Nervesmerter

Dertil er symptomer på neuroborreliose, som rammer nervesystemet:

  • Muskellammelser
  • Ansigtslammelser

Hvad er borreliose?

Borreliose er en infektion med den bakterie, der hedder borrelia. Den kommer fra dyr og overføres gennem bid fra skovflåter. Symptomerne udvikler sig i løbet af nogle uger og kan blandt andet genkendes ved rødt, afgrænset udslet på huden nær bidstedet. Infektionen kan sprede sig til organer, bl.a. hjernen, og udvikle sig til neuroborreliose.

Borreliose smitter ikke. Det kan forebygges ved hurtigt at fjerne flåten med en tægetang. Risikoen for infektion er mindst indenfor de første 24 timer, efter flåten har sat sig fast. Borreliose behandles med antibiotika, men kan forårsage følgeskader.

Søg læge hvis…

Søg læge hvis du oplever symptomer på borreliose eller neuroborreliose. Symptomer opstår indenfor ugerne efter et flåtbid, også selvom flåten er blevet fjernet.

Søg læge, hvis du, efter at have fjernet en flåt eller tæge med en tægetang, oplever kraftig og vedblivende rødme og/eller hævelser.

Søg læge, hvis du efter flåt- eller tægebid føler dig svimmel.

Køb produkter mod tæger på mennesker

Tægetang

Tægetang til at fjerne flåter og tæger

Spray

Spray mod flåt og tæger

Tæge og flåtfjerner

Kort til at fjerne tæger og flåter

Brækjern

Brækjern til at fjerne tæger og flåter